De fleste kan have glæde af at bruge Restylane. Hvis du ønsker at reducere linjer og rynker eller at få fyldigere og mere definerede læber, kan Restylane være en god hjælp. Restylane er også et godt valg, hvis du ønsker at definere ansigtskonturer som hage og kind, eller at forynge huden i ansigtet, på hænderne, halsen eller i dekolletagen.
Restylane bør ikke anvendes på eller i nærheden af områder, hvor der er eller har været hudsygdom, betændelse eller lignende tilstande. Restylane er ikke testet på gravide eller ammende kvinder. Personer med en medicinsk tilstand, som svækker kroppens immunforsvar, og personer, som tager immunsuppressiv behandling, kan være mere udsat for infektion ved injektion.
Under konsultationen før behandling bør du gennemgå din sygehistorie omhyggeligt med behandleren.